Lørdag d.21
De rejsende piloter er ved at være færdige med EM og Flemming rejser hjem med tog. Med tårer i øjnene og tak for to gode uger vinker vi farvel på perronen og ønsker hinanden videre god rejse. Stillingen efter konkurrencen blev i åben klasse 1) Elio Cataldi (IT), 2) Thomas Weissenberger (AT) og 3) den forsvarende Europamester Michi Friesenbichler (AT) og hos kvinderne blev det ikke overraskende 1) Corinna Sc……., 2) Natalija og så en tysker på tredjepladsen (ja, ja men jeg har altså ikke resultatlisten lige her, den kan i checke på www.drachenflieger.at). Østrigerne vandt holdkonkurrencen, Italienerne på andenpladsen og overraskende tyskerne på tredjepladsen.
Danskerne blev no 30 (Nils Ole), 42 (Flemming), 61 (Jesper) og 77 (Johnny). Selvom vi havde tre gode heats var det flyvemæssigt nok det tyndeste EM i CIVLs histore, kombineret med en meget trist oplevelse med Richi Mayers fatale uheld i andet heat.
Det allersidste vi laver til dette EM er en tombola hvor alskens godbidder – øl, ure, hjelme og jakker bliver udloddet. Masser af piloter er rejst videre så det giver flere chancer til os andre. Johnny scorer en hjelm og Jesper først en XXL jakke som han med vanligt handelstalent får byttet til 2 l Østrigsk øl. Nils Ole og HC vandt en lang næse og en prut at pille i.
At vi på afrejsedagen har set dårligere flyvevejr ville nok være årtiets underdrivelse.Vi kører mod Laragne…
Vi ankommer til Laragne. Åhhh, hvilken lise, de lover godt vejr, der tales fransk og serveres fransk mad – hvad mere kan en drageflyver bede om ? Mandag d. 23 Gensyn med Chabre – vi bader i floden, flyver et par timer og får indregistreret. 107 vendepunkter har de fundet frem til os i år, måske det gælder om at få trackloggen til at lave den flotteste figur J.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar